Her kan du blive klogere på alle detaljerne

Hvad skal jeg tage med til sessionen?

Det eneste du behøver at tage med, er forskellige sæt tøj og evt. forskellige accessories, så vi har mulighed for at sammensætte 1-2 forskellige look. Hvis du er i tvivl, tager du bare mere med, så vælger vi ud i fællesskab, men det vil vi også drøfte i detaljer, på vores "før session" samtale.

Hvor lang tid tager en fotosession?

Det kommer lidt an på hvilken type fotosession du har booket. Vi bruger den tid der skal til, for at vi får taget et sæt fantastiske billeder til det formål, du skal bruge dem til. Under priserne har jeg angivet et ca. tidsrum, så du har mulighed for at planlægge i din kalender.

Kan du hjælpe med makeup og hårstyling?

Det kan jeg ihvertfald, jeg samarbejder med flere dygtige makeup/hårstylister.

Hvornår vil jeg modtage de færdige billeder?

Inden for 2 uger efter vores fotosession, vil du modtage et link til et onlinekatalog hvor du kan se billederne. Vi aftaler hvornår vi sammen kan gennemgå billederne. Når du har udvalgt de endelige billeder, vil de færdig-redigerede og retoucherede billeder være klar til download inden for en uge. Billederne leveres som download i en dropbox, som du får tilsendt linket til.

Kan jeg booke fotografering hos dig til en weekend?

Det er der mulighed for, dog tager jeg et tillæg på kr. 950 ekskl. moms for weekend sessioner.

Hvordan er dine betalingsbetingelser?

Jeg sender dig en faktura efter vores fotosession og den skal betales, før jeg sender dig de færdig redigerede billeder til download.

Hvordan er det hvis jeg har brug for at melde afbud?

Du kan altid melde afbud indtil 24 timer før en aftale. Hvis du melder du afbud senere end 24 timer, forbeholder jeg mig ret til at fakturere 50% af den aftalte opgaves pris.

Hvilke rettigheder har jeg til de billeder jeg har købt?

Du har fuld rettighed til at bruge billederne. Med mindre vi aftaler andet, vil jeg gøre brug af billeder til fremvisning i min portfolio på hjemmesiden og facebook page.

Har du flere spørgsmål du ikke har fundet svar på?

Så er du mere end velkommen til at ringe til mig på +45 20 72 38 18 eller sende mig en besked her