En fotosession med Business Coach Anne Pernille Fischer

Kom med "bag om scenen" på Anne Pernille Fischers fotosession

Portrætfoto

Anne Pernille er Business Coach for selvstændige og ledere, og hjælper dem med at få deres arbejdsliv eller deres virksomhed til at køre på skinner.

Hun har en omfattende hjemmeside med mange sider og samtidig markedfører hun sig aktivt, både på facebook, Instagram og via nyhedsbreve.

I Anne Pernilles virksomhed er det Anne Pernille der er "brandet" og dermed "hovedingrediensen" i de ydelser hun tilbyder. Og derfor er vigtig for hende at have og bruge mange forskellige portrætfotos i hendes markedsføring.

Dvs. en række forskellige super gode portrætfotos som i kombination fortæller om hvem Anne Pernille er som menneske, hendes personlighed og hendes energi.

Når Anne Pernille bruger mange forskellige billeder af sig selv på sin hjemmeside og i sin markedsføring, sender hun også et signal om at hun er professionel, autentisk og seriøs omkring sin virksomhed og afledt deraf at hun er det samme overfor sine kunder.

Betydningen af at bruge professionelle portrætfotos i din markedsføring

Et portrætfoto er et øjebliksbillede, og et enkelt billede fortæller ikke hele historien om dig.

Derfor har det værdi for din brandfortælling, og dine potentielle kunders oplevelse af dig, at bruge flere forskellige billeder af dig selv, på din hjemmeside og i din markedføring.

For Anne Pernille, betyder flere forskellige portrætfotos med forskellig stil og udtryk, at hendes brand profil bliver mere autentisk, mere nærværende, men også mere personlig.

Billederne er målrettet en kundetype for hvem det betyder meget at den de køber en ydelse hos, udviser en personlighed der emmer af nærvær og imødekommenhed, udover professionel kompetence - selvfølgelig.

Hvad får billeder til at blive gode?

Der er grundliggende 3 faktorer der gør at dine portrætfotos bliver gode , nemlig:

  • At du føler dig godt tilpas og kan slappe af
  • At din fotograf forstår at guide dig ind i forskellige poseringer og udtryk, som fremhæver din personlighed.
  • Godt lys

Og så selvfølgelig at fotografen forstår at bruge et kamera, men det må siges at være implicit.

At føle sig godt tilpas er vigtigt, fordi det betyder at dit udtryk på billederne, bliver naturligt og ægte. Som fotograf er det min opgave at få mine kunder til at føle sig godt tilpas. Derfor bruger jeg også altid tid på en forberedende konsultation, som kan variere i omfang, afhængig af hvad det er for en session der er booket. Yderligere har det lige så stor betydning, at vi tager os god tid under fotograferingen.

At din fotograf forstår at guide dig igennem poseringer og udtryk, betyder du får billeder der viser forskellige sider af dig selv og din personlighed. Den kompetence er blanding af at kende til hvordan kameraet "ser" og hvordan et menneskes kropssprog kan bidrage med at fortælle historien om din personlighed.

Godt lys er utrolig vigtigt for gode billeder. Godt lys er magisk for blandt andet hud og minimerer linier i huden. Lys bruges til at fremhæve og forme ansigt og krop og er fundamentet i alt hvad der har med billeder at gøre.

Professionel makeup og styling, er det virkelig vigtigt?

Når vi står overfor hinanden, er det indtryk vi får af hinanden, påvirket af alle vores sanser og de omgivelser vi er i. Når man derimod kigger på et billede vurderer vi personen på billedet, uden alle de øvrige påvirkninger. Og samtidig når vi "læser" billedet og ser vi, og dvæler vi ved detaljer, vi ellers ikke bemærker når vi står overfor et menneske.

Med professionel styling kan vi komme uden om de detaljer der ville fange vores opmærksomhed og betyde at vi kan fejlbedømme et menneske og fokuserer på at se det der er meningen, nemlig den personlighed billede indeholder.

Makeup lagt af en professionel stylist,  betyder blandt andet at din hud får en smuk og frisk glød, at mørke rande minimeres, at ujævne hudtoner bliver ensartede, at dine øjne bliver fremhævet - og øjnende er det absolut vigtigste i et godt portrætfoto - i bund og grund at du ser frisk ud og det hjælper din personlighed til at træde frem i dine portræfotos.

Makeup og hårstyling har det formål af fremkalde den bedste version af dig, få dig til at "lyse" og selvfølgelig i dit naturlige og autentiske jeg. Det er nemlig vigtigt at de mennesker der møder dig, kan kende dig fra dine billeder.

Med professionel styling bliver du den bedste version af dig selv på dine portrætfotos. Du ligner og stadig ligne lige præcis dig. Din personlighed træder i karakter og dit budskab.

Og så er der lige den ekstra bonus, at du også vil opleve det som en ekstra selvforkælelse, at være i hænderne på en professionel stylist. Når du kigger dig i spejlet og ser hvor godt du ser ud, føler du dig allerede meget bedre tilpas, når du stiller dig ind foran kameraet.

Jeg er heldig at jeg samarbejder med de sødeste og dygtigste stylister. Her har Anne Pernille været i hænderne på Rikke Jeberg fra styledevelop.com. Du kan også finde hende på på Instagram.

Portrætfoto

Billeder tilpasset hjemmesiden

Her har jeg forlænget Anne Pernille billeder, så de kan bruges som "panorama " eller "hero" billeder, som man også kalder dem. Dvs. billeder i bredformat, der kan bruges med tekst "overlay", til eksempel toppen af en hjemmeside.

Det er en ekstra service der er inkluderet i mine portræt- og personlig branding sessioner.

Du kan se hvordan Anne Pernille har brugt billederne, på www.annepernille.dk

Her kan du læse om Anne Pernilles oplevelse af vores fotosession

TAK ! Wauw, hvor er billederne blevet gode. Og retoucheringen er ikke for meget. De ser stadig naturlige ud - og jeg ser ikke for poleret ud.

Du er virkeligt god til at fange min kerne. Det bløde kombineret med det business-agtige. Jeg indeholder jo begge dele - og arbejder med begge dele. Så det kommer til at harmonere så godt med min kommunikation og mine produkter på hjemmesiden.

Det var forøvrigt en hel igennem fantastisk dag til fotoshootet. Jeg følte mig i så gode hænder med din stylist og dig fra det øjeblik, jeg trådte ind ad døren. I tog jo hånd om alt det, jeg ellers kunne være nervøs for. Det var så rart at vide, at du havde tænkt på alt fra baggrunde til tøj sammensætning til styling, så jeg bare skulle møde op og ikke behøvede at bekymre mig om eller finde løsninger på noget som helst.

Jeg er vild med at du guider en igennem alle billeder, så man ser naturlig og godt ud - I havde styr på alt fra hår til hænder, ansigtsudtryk og kropsholdning. Det blev så naturligt at sidde foran kameraet, selvom jeg normalt ikke er vild med det. Så TAK for en helt igennem fantastisk dag, der føltes som den vildeste selvforkælelse. Jeg er så glad for de smukke billeder, der er kommet ud af det. Du har virkeligt formået at ramme kernen i mig.

Anne Pernille Fischer

Businesscoach for ledere og selvstændige

www.annepernillefischer.dk

Bag om scenen

En fotosession er en dag med masser af god karma for alle. Det er en god oplevelse og du får helt sikkert et boost, hvis du har tendens til at synes du ikke er fotogen, det kan jeg garantere dig for at du er.

I videoen herunder kan du komme med om bag scenen på en Anne Pernille fotosession.

Skal jeg også hjælpe dig med nye billeder til din markedføring?

Lad mig høre fra dig, så starter vi med en snak på telefonen hvor jeg kan høre hvad du tænker du har brug for og hvad dine nye billeder skal gøre for dig.